PetiteKnit opskrifter – Billige garn alternativer

OPDATERET: 23. november 2023

Strikkeopskrifterne fra PetiteKnit er ualmindeligt populære, og jeg har selv haft stor glæde af mange af opskrifterne. Jeg har blandt andet strikket Novice Sweateren, November Jacket, Kumulus blusen, og seneste er jeg begyndt på Anker Tee.
Og så må jeg også hellere lige tilstå, at jeg endnu ikke har strikket én af opskrifterne i originalgarnet. Jeg ved, at der er mange, som leder efter gode garnalternativer til PetiteKnits opskrifter, så derfor har jeg lavet en liste, som du kan finde herunder.

 

Info om min liste

Listen udvides løbende med flere opskrifter – og jeg tilføjer også nye garnkvaliteter til eksisterende opskrifter, hvis jeg finder noget godt. 

Jeg har selv tjekket strikkefastheden på de angivne garnkvaliteter, men du bør naturligvis stadig lave en strikkeprøve.


Listen er i alfabetisk orden, så du kan nemt finde en bestemt opskrift. 

VIGTIGT: Jeg har angivet antallet af nøgler og pris efter at der strikkes en medium. Husk, at du skal bruge flere nøgler, hvis du strikker en større størrelse.

Garn alternativer til Ankers Trøje (My Size)

Ankers trøjen er så flot med de karakteristiske detaljer i bærestykket – og for at de skal træde tydeligt frem, er det vigtigt at have noget ordentligt uldgarn. 

Drops Merino er et godt bud på et alternativ til Pernilla fra Filcolana. Du sparer nogle penge og får samtidig garn i det skønneste merinould.

 

Originalt garn.

  • 7 nøgler af Pernilla fra Filcolana (100% ren ny uld)  – ca. 280 kroner

Alternativer til Pernilla fra Filcolana

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Pernilla med en Drops Merino, kan du spare 63 kroner på denne opskrift. 

Garn alternativer til Ballonsweater

 Ballonsweateren er så charmende, og den er højt på min liste over kommende projekter. Samtidig er garnvalget også ret nemt. Arwetta fra Ficolana er super lækker, men der findes også mange lignende garnkvaliteter. 

Kombinationen af uld og nylon/polyamid forbindes ofte med strømpegarn, men garnet kan sagtens være så lækkert, at det sagtens kan bruges til tøj. Det synes jeg i hvert fald at nedenstående garnkvaliteter er. Derudover er der også et par alternativer til Silk Mohair fra Isager. 

Originalt garn

Denne opskrift strikkes med to garnkvaliteter.
  • 6 nøgler af Arwetta fra Filcolana (80% merinould og 20% nylon) – ca. 270 kroner
  • 6 nøgler af Silk Mohair fra Isager (75% super kid mohair og 25% silke) – ca. 492 kroner

Alternativer til Arwetta fra Filcolana

Alternativer til Silk Mohair fra Isager

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Arwetta fra Filcolana og Silk Mohair fra Isager med de billigste alternativer kan du spare 354 kroner. 

Garn alternativer til Celeste Sweater

Celeste Sweater er det smukkeste eksempel på flerfarvet strik, når der er bedst. Samtidig er sweateren strikket i ren uld, hvilket gør den perfekt til hverdagsbrug, når det er koldt udenfor. 

Selvom sweateren er ren uld, kan du faktisk spare hele 255 kroner ved at vælge andet garn i ren uld. Du får samme kvalitet og endnu mere blødhed – og en besparelse på 43%.

Garn alternativer til Champagne Cardigan

I Champagne Cardiganen bliver uld, mohair og silke kombineret i en luksuriøs forening, der afrundes af det gennemført strikkedesign med dyb v-hals, der fremhæves af dobbeltstrikkede kanter. Et oplagt projekt til den erfarne strikker, der gerne vil eksperimentere med spændende stikketeknikker. 

Den originale cardigan er strikket i en blanding af uld, mohair og silke. Jeg har fundet nogle garnalternativer med præcist samme fibre, som giver dig en besparelse på ca. 416 kroner, hvis du vil strikke en medium cardigan. 

Garn alternativer til Ingen Dikkedarer Sweater

Ingen Dikkedarer Sweater er (ligesom Novice Sweateren) et rigtigt godt projekt, hvis du er begynder indenfor strik. Desværre synes jeg, at det originale garn er alt for dyrt – og det må være endnu mere overvældende for begyndere.

Heldigvis findes der mange alternativer til Arwetta fra Filcolana, og jeg vil påstå, at de giver et mindst lige så lækkert resultat. Især når de kombineres med en luksuriøs kid silk, som bare altid er lækker. 

 Originalt garn

Denne opskrift strikkes med to garnkvaliteter.
  • 6 nøgler af Arwetta fra Filcolana (80% merinould og 20% nylon) – ca. 270 kroner
  • 6 nøgler af Silk Mohair fra Isager (75% super kid mohair og 25% silke) – ca. 492 kroner

Alternativer til Arwetta fra Filcolana

Alternativer til Silk Mohair fra Isager

 

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Arwetta fra Filcolana og Silk Mohair Isager med de billigste garnalternativer, kan du spare 354 kroner. 

Garn alternativer til Kumulus Bluse

 

Originalt garn

  • 8 nøgler af Tilia fra Filcolana (70% kidmohair og 30% silke) – ca. 608 kroner
 

Alternativer til Tilia fra Filcolana

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Tillia fra Filcolana med Drops Kid Silk, kan du spare 274 kroner, når du strikker Kumulus Blusen.

Garn alternativer til Louisiana Sweater

Mine garnalternativer til Lousiana Sweater giver en rigtig fin besparelse. Det skyldes ganske enkelt, at mine to garnalternativer har en længere løbelængde, og derfor skal du bruge færre nøgler. Derudover er hvert nøgle også billigere en Børstet Alpakka fra Sandness Garn. 

Både Mayflower New Sky og Drops Air har en løbelængde på hele 150 meter pr. 50 gram, så husk at hav det med i dine beregninger, hvis du køber garn til en større størrelse.

Originalt garn

  • 10 nøgler af Børstet Alpakka fra Sandness Garn (96% børstet alpaka og 4% nylon) – ca. 710 kroner

Alternativ til Børstet Alpakka fra Sandness Garn

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Børstet Alpakka fra Sandness Garn med DROPS Air, kan du spare 350 kroner, når du strikker Louisiana Sweateren. 

Garn alternativer til Moby Sweater

Moby Sweater er virkelig et mesterværk med sit detaljerede strukturmønster. Det perfekt projekt for enhver, som keder sig, når de bare skal strikke retstrik. Jeg glæder mig meget til at lave denne sweater, for jeg tror, at den bliver et super sjovt projekt. 

Sweateren er strikket i en blød blanding af uld, mohair og silke – og hvis du vil strikke en medium Moby Sweater, kan du spare omkring 416 kroner ved at vælge et billigere garnalternativ. 

Moby Sweater – Se billigere garnalternativer her

Garn alternativer til Monday Sweater

Monday Sweater er en enkel basissweater, som strikkes oppefra og ned med raglan-udtagninger. Sweateren er et godt udgangspunkt, hvis du gerne vil have en fed hverdagssweater, som kan kombineres med det meste tøj.

Monday Sweater – Se billige garnalternativer her

Garn alternativer til November Jacket

November Jacket eller November Jakken er én af PetiteKnits mere udfordrende opskrifter med sin lækre patentstrikkede struktur, som giver masser af vamset fylde. Jeg elsker patentstrik, så det var én af de mest tilfredsstillende opskrifter at strikke. 
 
Nøglen til at opnå den lækre fylde er godt uldgarn, og jeg har fundet et par alternativer, som efter min mening er mindst lige så bløde og dejlige, når de bruges til patentstrik. 

Originalt garn

  • Håndværksgarn fra Hjelholts Uldspinderi – ca. 990 kroner
 

Alternativer til Håndværksgarn fra Hjerlholts Uldspinderi

 

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Håndværksgarn fra Hjelholts Uldspinderi med Mayflower Easy Care Classic, kan du spare 180 kroner, når du strikker November Jacket.

Garnalternativer til Novice Sweater

Novice Sweateren er nok én af PetiteKnits mest begyndervenlige opskrifter, og for mange er det denne opskrift, der gør dem i stand til at strikke deres første sweater. Det var min første opskrift fra PetiteKnit, og jeg satte virkelig pris på den meget udførlige opskrift, selvom jeg ikke ligefrem var begynder.
 
Snefnug fra CaMaRose er en virkelig dejlig garnkvalitet, men jeg har også fundet et par alternativer, som fuldt ud giver samme komfort. Personligt strikkede jeg min Novice Sweater i New Sky, og resultatet blev skønt!

Originalt garn

  • 8 nøgler af Snefnug fra CaMaRose (55% alpaka, 35% bomuld og 10% merinould) – ca. 576 kroner

Alternativer til Snefnug fra CaMaRose

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Snefnug fra CaMaRose med DROPS Air, kan du spare 306 kroner, når du strikker Novice Sweateren. 
 

Garn alternativer til Novice Slipover

Novice Slipover er en super nem vest/slipover, som varmt kan anbefales, hvis du gerne vil strikke dit allerførste stykke tøj. Dens enkle stil gør den tiltrækkende at strikke, så du kan også fint lave den, selvom du er en mere erfaren strikker. 
 

Garn alternativer til Oslohuen

Oslohuen er en enkel og begyndervenlig hue i glatstrik. Dens enkle udtryk gør den velegnet til hele familien, så den er bestemt værd at tilføje til opskriftssamlingen. 
Den originale opskrift strikkes i Sunday fra Sandnes, men jeg har fundet adskillige billigere alternativer, som også er ren uld. 

Oslohuen – Se billige garnalternativer her

Garn alternativer til September Sweater

 

Originalt garn

Denne opskrift strikkes med to garnkvaliteter. 

Alternativer til Sunday fra Sandness garn 

  • Jeg har ikke fundet billigere alternativer endnu, hvor kvaliteten er tilfredsstillende. 

Alternativer til Tynn Silk Mohair fra Sandhess garn

Mulig besparelse

Hvis du udskifter Tynn Silk Mohair med en Drops Kid Silk, kan du spare 290 kroner, når du strikker September Sweateren. 

Garn alternativer til Stockholm Slipover

Garn alternativer til Sunday Sweater

Sunday Sweater er ét af de mest karakteristiske designs fra PetiteKnit med sin udtagningsriller på bærestykket.
Den er et helt enkelt mesterværk, hvor der virkelig er fokuseret på at skabe en aura af luksus med alpakauld og mohair. 

Som altid har jeg fundet nogle garnalternativer med samme luksuriøse fibre, så du ikke går på kompromis med kvaliteten. Du kan dog spare omkring 462 kroner, hvis du vælger de billigere alternativer. 

 

Garn alternativer til Weekend Slipover

Garn alternativer til Zipper Sweater

Til dig fra en strikke-, hækle- og garnentusiast

Spar penge på garn

Jeg elsker håndarbejde og kan bruge timevis hver eneste dag med strikkepinde eller hæklenål mellem hænderne.

Der er intet bedre end følelsen af at arbejde med lækkert garn, og derfor vil jeg gerne dele alle mine erfaringer med forskellige garnkvaliteter. 
Garnguiden

NYHEDSBREV

Gå ikke glip af nye tips og tricks