Mary svøbet – Mit bud på det bedste garn

Mary svøbet er måske ét af de mest ikoniske strikkeprojekter, og samtidig er det også én af de mest efterspurgte barselsgaver hos kommende mødre. Det ufatteligt smukke babytæppe passer bare så perfekt til den enkle nordiske stil, og den tiltaler både unge og gamle på tværs af aldersgrupper.

Derfor var jeg heller ikke tvivl, da en nær veninde ventede barn. Selvfølgelig skulle jeg strikke Marys svøb til hende. Hun strikker ikke selv, og derfor var garnvalget helt op til mig. Hun fik lov at vælge farve, og her var svaret klart. Babytæppet skulle være hvidt!

Hvilket garn overvejde jeg?

Herunder kan du se en liste med de garnkvaliteter, som jeg overvejede til dette projekt.

Navn Tæppets pris Består af Maskinvask
Ca. 171 kroner
100% akryl
Ja
ca. 345 kroner
100% merinould
Ja
Ca. 405 kroner
100% merinould
Ja
Ca. 423 kroner
100% merinould
Ja
Ca. 570 kroner
100% GOTS merinould
Nej
Ca. 750 kroner
75% babylama og 25% silke
Nej

 

Mine kriterier til garnet

Det var bestemt ikke en nem beslutning at vælge garn. Det er et stort strikkeprojekt, og det er forbandet trælst at opdage halvvejs, at man har valgt det forkerte garn.

Rigtig strikkefasthed

Først og fremmest skulle garnet naturligvis have den rigtige strikkefasthed, som passer til opskriften.
Ifølge opskriften på Mary svøbet skulle jeg bruge tyndt garn med en løbelængde på ca. 200 meter pr. 50 gram.
Dette er dog ret fleksibelt. Nogle af de allerede nævnte garnkvaliteter har en lidt kortere løbelængde, men med en passende strikkefasthed.  

Prisvenlig

Prisen er måske et lidt følsom emne, når det kommer til garn. Jeg vil naturligvis ikke være nærig, når det er en gave til en god veninde, men omvendt skal der bruges 8-10 nøgler garn til et Mary svøb – og mit budget er til tider lidt stramt.
Jeg kommer derfor ikke helt udenom, at prisen også var en vigtig prioritet, for ellers kunne jeg hurtigt strikke mig utroligt fattig.
I forhold til prisovervejelser er det naturligvis en balance. Prisen må ikke gå ud over tæppets kvalitet. Jeg bruger trods alt mange timer på at strikket det, og modtageren kommer forhåbentlig også til at bruge det i mange timer.

Blødt og behageligt

Sart babyhud og krasende garn er bare aldrig en acceptabel kombination. Derfor skulle mit garn naturligvis være super blødt og lækkert, så barnet ligger varmt og godt.
Garnets blødhed er også en vigtig faktor i forhold til min veninde. Jeg ønsker, at hun skal have en skøn oplevelse hver gang hun tager tæppet. Garnet skal føles blødt og behageligt mellem hendes fingre, så hun føler, at hun forkæler den lille ved at bruge et håndlavet tæppe af kvalitetsfibre.

Nemt at vedligeholde

Det er nemt at blive helt fortabt i de lyserøde babydrømme, men vi kommer heller ikke udenom, at babyer sviner, og der kommer til at ske ulækre uheld med utætte bleer og babygylp.
Det er bare ikke optimalt i forhold et hvidt babytæppe, hvilket også bekymrede mig lidt. Derfor var det en kæmpe prioritet, at garnet skulle være nemt at vedligeholde.
På papiret er det måske nemt at håndvaske strik, men virkeligheden er bare en anden, når man står midt om natten med en grædende baby og et ulækkert tæppe.
Kort sagt – det skulle være nemt at vedligeholde tæppet, og derfor skulle det også være muligt at maskinvaske det.

De rigtige fibre

Jeg hører bestemt ikke til typen, som kategorisk nægter at arbejde med akrylgarn eller andre kunstfibre. Der er rigtig mange projekter, hvor de er et fremragende valg. Til mit Mary svøb var jeg dog ikke i tvivl om, at jeg ville arbejde med organiske fibre.
Organiske fibre har bare nogle helt vidunderlige egenskaber i forhold til åndbarhed, hvilket efter min mening er ekstra vigtigt, når der strikkes til en baby. De mangler evnen til selv at temperaturregulere, og derfor har de behov for fibre som hjælper dem så meget som muligt.
Bomuld er én af de mest åndbare fibre, men bomuld har også en tendens til at blive tungt. Jeg er ikke sikker på, at den ekstra tyngde ville klæde det sarte tæppe med hulmønster.
Derfor bevægede mine overvejelser sig hurtigt hen i forskellige typer uld. Alpaka er helt vidunderligt blødt, men prisen er ofte enormt høj, og derudover kan det sjældent maskinvaskes.
Merinould virkede som det suverænt bedste valg – og derfor var det også det, som jeg gik efter.

EcoKnitting Organic Merino – Det bedste garn til Mary svøbet

Så er det tid til at få svar på det store spørgsmålet: ”Hvilket garn er bedst til Marysvøbet?”. Det er naturligvis kun min mening – og jeg lover at opdatere dette indlæg, hvis jeg finder en bedre garnkvalitet. Indtil videre er jeg super tilfreds med mit valg.

I sidst ende valgte jeg at strikke Mary tæppet i Infinity Hearts Baby Merino

Garnet er vildt billigt, når man tager kvaliteten i betragtning. Og så er det en kæmpe fordel, at det kan maskinvaskes


Min ærlige vurdering af garnet

Efter at tæppet er strikket kan jeg give en opdateret vurdering af garnet. På papiret er Infinity Hearts Baby Merino nemlig perfekt til svøbet, men hvordan er det i praksis?


Fordele

Infinity Hearts Baby Merino levede op til alle min forhåbninger for en garnkvalitet.

Garnet blevet leveret på rekordtid, så jeg kunne komme i gang, og det har været en skøn strikkeoplevelse fra ende til anden.

Jeg havde især en god følelse i maven, da jeg afleverede tæppet. Der er intet værre end at aflevere noget hjemmestrikket og samtidig føle sig en smule i tvivl, om det overhovedet kommer til at blive brugt. Fordi dette garn kan maskinvaskes, er jeg helt sikker på, at min veninde kommer til at bruge tæppet flittigt.

Ulemper

Der er umiddelbart ikke nogen ulemper ved mit garnvalg, men man vil sandsynligvis altid være en smule bekymret for kvaliteten, når man vælger billigt garn. 

Kvaliteten føles dog god, mens jeg arbejde med garnet – og garnets slidstyrke vil vise sig, når det bliver taget i brug


Update fra august 2022: Tæppet har efterhånden været i brug i 5 måneder nu og er blevet vasket mange gange. Det er stadig pænt, selvom det bruges flere gange dagligt. 

Untitled design (2)

FAQ om Marysvøbet

Der er mange, som drømmer om at strikke Mary svøbet, og det er ofte de samme spørgsmål, som går igen. Jeg har forsøgt at samle svar på nogle af de hyppigste spørgsmål.
Hvis du har andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig. Så vil jeg tilføje dit spørgsmål til min lille FAQ.

Hvad er Mary svøbet?

Mary svøbet er et populært strikket babytæppe, som har fået sit navn efter kronprinsesse Mary. Hun blev tildelt tæppet som gave, da prins Christian blev født, og mange strikkere husker sikkert stadig det ikoniske øjeblik, da hun kom ud fra fødegangen med sin førstefødte indsvøbt i tæppet.
Også kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks øvrige børn har modtaget et af Marys royale babysvøb i forbindelse med deres fødsel, så tæppet har efterhånden været en royal tradition igennem mange år.
Tæppet er strikket efter en opskrift, som kommer fra Shetlandsøerne i 1800-tallet. Det præcise årstal er ikke kendt, for opskriften blev i høj grad delt fra mund til mund.
På Shetlandsøerne bliver Marysvøbet både brugt som tæpper, men også som sjal til unge piger. Mary tæppet kan også strikkes som sjal, hvis man nøjes med at strikke et halvt tæppe.

Hvordan strikkes Mary svøbet?

Marys babytæppe er strikket i etaper, hvilket faktisk gør projektet mere overskueligt. Hver del har sin egen teknik, så det er bare et spørgsmål om at få styr på elementerne.
Til at starte med strikkes tæppets centrum, som er en retstrikket kvadrat, der strikkes diagonalt. Der laves omslag hver gang man starter en ny række, så der skabes løkker i begge sider af diagonalen.
I anden del strikkes tæppets inderbort i fire dele. Det gøres ved at samle løkkerne op langs én af tæppets sider, og herefter strikkes en fjerdedel af inderborten. Dette gentages yderligere tre gange indtil der er strikkes inderbort på alle Marysvøbets sider.
Der lukkes ikke masker af på de fire stykker inderbort. I stedet sættes maskerne bare til hvile, så yderborten kan strikkes.
Yderborten strikkes vinkelret på svøbet, hvor der strikkes én tak af gangen. Hver side af tæppet har 35 takker, så der skal strikkes 140 takker i alt. Borten strikkes rundt i ét, så tæppet hænger sammen.
Til allersidste skal du sy hullerne mellem de fire inderborter. Det gøres med løse maskesting for at få det pæneste resultat.

Er Mary svøbet svært at strikke?

Alt er naturligvis relativt. Jeg havde selv hørt, at Mary svøbet skulle være svært at strikke, men jeg blev faktisk meget positivt overrasket. Det er slet ikke så svært.
Svøbet er naturligvis ikke et begynderprojekt, men der er altså heller ingen grund til at frygte det.
Inderborten er dejligt nem at strikke, og du behøver ikke at være så bange for at strikke forkert på rækkerne med hulmønster. Der strikkes tre pinde med retstrik mellem hver mønsterpind, så det er nemt at ”strikke baglæns”, hvis du kommer til at lave en fejl.
For mig var yderborten det eneste element, som gav udfordringer. Yderborten strikkes vinkelret på resten af tæppet, og det krævede lige et par forsøg for at få maskeantallet til at gå op. Derefter måtte jeg holde tungen lige i munden, mens jeg strikkede de første par takker, men der opstod hurtigt en rutine.
Det er en ekstra bonus, at Mary svøbet er så nemt at strikke. Det betyder, at du for eksempel kan finde guidevideoer online på youtube, hvis du skulle løbe ind i problemer.

Hvor lang tid tager det at strikke Mary svøbet?

Der er naturligvis stor forskel på vores strikkehastighed, men under alle omstændigheder tager det altså noget tid at strikke Marys babytæppe. Med andre ord er det ikke et projekt, som du skal gå i gang med en uge inden terminen.
Jeg tog ikke tid på hvor lang tid jeg brugte på tæppet. Dog kan jeg afsløre, at jeg brugte et lille kvarter på hver af tæppets takker i yderborten. Dem er der i alt 140 af, så jeg brugte nok omkring 30-35 timer alene på yderborten.
Umiddelbart vil mene, at jeg strikker i et ret gennemsnitligt tempo, men jeg så også tv, mens jeg strikkede. Derfor kan det måske nok gøres hurtigere, men det giver en umiddelbar idé om tidsforbruget.

Til dig fra en strikke-, hækle- og garnentusiast

Spar penge på garn

Jeg elsker håndarbejde og kan bruge timevis hver eneste dag med strikkepinde eller hæklenål mellem hænderne.

Der er intet bedre end følelsen af at arbejde med lækkert garn, og derfor vil jeg gerne dele alle mine erfaringer med forskellige garnkvaliteter. 
Garnguiden

NYHEDSBREV

Gå ikke glip af nye tips og tricks